Logo: Lean Construction, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Lean Construction
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Lean Construction > 4.2 Medlemsfordele

4.2 Medlemsfordele

Arbejdsgrupper
Lean Construction-DK er vært for tre arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med at forbedre forholdene i byggeriet. Arbejdsgrupperne omhandler ”Værdiledelse”, ”Leveranceteamet” og ”Samarbejde på byggepladsen”. Medlemmer af foreningen inviteres til at deltage i udviklingen i arbejdsgrupperne. 

Medlemsmøder
Der afholdes en række medlemsmøder for foreningens medlemmer. Møderne afholdes enten som tema-møder eller diskussions-fora. Ved temamøderne inviteres forskellige indlægsholdere til at fortælle om områder med relation til Lean Construction.

I diskussionsforaene er der lagt op til diskussion af emner med relevans for Lean Construction og byggeprocessen. Møderne er så typisk bygget op om et fagligt indlæg som derefter diskuteres af de fremmødte medlemmer. I forummet er der mulighed for at udvikle sin forståelse af begreberne samt fremlægge sine egne ideer og høre om andre virksomheders erfaringer. Møderne er gratis for medlemmer.

Lukket område for medlemmer
Som medlem har man adgang til det lukkede område her på hjemmesiden. Her findes informationer og referater fra arbejdsgruppernes arbejde, samt slides og deltagerlister fra Medlemsmøderne og Fagligt Forum. Endvidere er der adgang til en særlig litteraturliste, der indeholder direkte links til mange konferencepapers og rapporter. Medlemmer af Lean Construction - DK tildeles ved indmeldelse adgangskode og brugernavn til det lukkede område.

Trimmede Tanker
Medlemmer af Lean Construction-DK modtager hver 14. dag Sven Bertelsens nyhedsbrev ”Trimmede Tanker”, der diskuterer forskellige problemstillinger i forbindelse med den nye byggeproces og omstillingen dertil.