Logo: Lean Construction, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Lean Construction
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Lean Construction > Årsmøde 2005

Årsmøde 2005

Formand Peter Henningsen holder indlæg ved Årsmødet 2005 i Lean Construction-DK

Fredag den 1. april 2005 afholdt Lean Construction-DK deres første årsmøde. Der var ca. 70 fremmødte fra en række af byggeriets virksomheder. Programmet spændte bredt over de nye tiltag i byggeprocessen og de resultater der er nået indtil nu.

Mødet var delt op i tre sessioner, der afspejlede de tre arbejdsgrupper i Lean Construction-DK: Værdiledelse, Leveranceteamet og Samarbejdet på byggepladsen.

Der var en række spændende indlæg. Både NCC og MT Højgaard fremlagde deres resultater med brugen af henholdsvis partnering og Trimmet Byggeri. NCC vurderede, at deres partnering-projekter blev afviklet mere end 5% bedre end deres traditionelt organiserede projekter. MT Højgaard fremlagde deres resultater fra 2004 og disse tal viste, at indtjeningen kunne øges med 6% på de sager, hvor de arbejdede efter Lean Construction/Trimmet Byggeri-principperne.  

I den sidste session var der to indslag fra folk, der havde deres daglige gang på byggepladsen. Det ene omhandlede det holdningsskift, der er nødvendigt for at omstille sig til den nye byggeproces. Det andet handlede om erfaringer fra DR Byen og hvordan teorien lød flot, men den faktiske situation på byggepladsen ofte var meget mere kaotisk og ikke efterlevede teorierne.

Desuden var der indlæg med praktiske erfaringer fra bygherreselskabet Fruehøjgaard og arkitektfirmaet Arkitema. Entreprenørvirksomheden CEG fortalte om deres udviklingsstrategi i forhold til den nye byggeproces, og NIRAS rådgivende ingeniører forklarede om arbejdet med værdiskabelsesprocessen.

Alt i alt et spændende program, der både viste de opnåede resultater og potentialer for videre udvikling samtidig med at vigtigheden af at efterleve principperne helt ud til dem, der skal producere på byggepladsen – det er her teorierne står deres prøve!

I nedenstående program for årsmødet kan indlægsholdernes præsentationer hentes i PDF-format.  

08.30 Morgenkaffe
 
09.00 Velkomst
Peter Henningsen, Formand for Lean Construction-DK
 
09.20 Værdi for kunden - Byggeriets fremtidige dagsorden
Intro v/Anders Kirk Christoffersen, formand for arbejdsgruppen
 
Hvad er værdi?
Anders Kirk Christoffersen, Niras
Download:  Download Hvad er værdi? (90 KB) 
 
Partnering som en metode i værdiskabelsen
Hans Blinkilde, NCC
Download:  Download Partnering som en metode i værdiskabelsen (273 KB) 
 
Arkitektens nytænkning
Ulrik Dybro, Arkitema
Download:  Download Arkitektens nytænkning (2 MB) 
 
10.15 Leveranceteamet - Byggeri som en produktion
Intro v/Peter Henningsen, formand for arbejdsgruppen
 
Bygherren som forandringsagent
Bjarne Krog-Jensen, Boligselskabet Fruehøjgaard
Download:  Download Bygherren som forandringsagent (688 KB) 
 
Metoder, der virker!
Peter Henningsen, MT Højgaard
 
Det virker også i de mindre virksomheder!
Claus Møller Pedersen, CEG
Download:   Download Det virker også i de mindre virksomheder! (590 KB)  
 
11.00 Pause
 
11.45 Hverdag på byggepladsen
Intro v/Lars Blaaberg, formand for arbejdsgruppen
 
Byggepladsens værkfører - Proceslederen i aktion
Susanne Nejst Lørup, NCC
Download:  Download Byggepladsens værkfører - Proceslederen i aktion (101 KB) 
  
Håndværkeren siger ja, men...
Poul Petersen, Bravida, formand for rør- og blikkenslagersjakket i DR-Byen
  
Trimmet Byggeri i uddannelserne
Sten Boesen, BAT-Kartellet
  
12.45 Afrunding
Peter Henningsen, formand for Lean Construction-DK
 
13.00 Let anretning