Logo: Lean Construction, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Lean Construction
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Lean Construction > Årsmøde 2008 I Lean Construction-DK

Årsmøde 2008 I Lean Construction-DK

Industrialisering og byggeprocessen

Fredag den 7. marts 2008 kl. 9.00-13.00.
Teknologisk Institut, Taastrup, Indgang 1, Konferencesalen.

Ny-industrialiseringsbølgen ruller ind over byggeriet og tilbyder sig som løsningen på mange af byggeriets kvaler. Ideen er, at man ved at flytte en del af byggeproduktionen til et beskyttet miljø (en fabrik el.lign.) fjerner en del af den kompleksitet, der i dag er årsag til mange af byggeriets udfordringer.

Men er industrialisering nu også svaret, når man ser på hele byggeprocessen. Får bygherren billigere boliger? Og uden fejl? Hvordan håndterer den industrielle byggeproces mødet med uforudsete hændelser på byggepladsen? Hvordan udfordres beslutnings- og designprocessen? Får arkitekten sit kreative spillerum? Og hvad er de uddannede håndværkeres rolle i et industrialiseret byggeri?

Når vi taler om byggeriet som en fabriksproduktion, ligger brugen af Lean-principperne pludselig lige for. Lean Construction kan i høj grad spille sammen med og understøtte den industrialiserede byggeproces – både med tanker og principper til procesoptimeringer i leverancer, logistik og montage, men også med det kendskab vi har til de sociale processer omkring samarbejde, koordinering og planlægning.

Lean Construction-DK sætter på foreningens årsmøde fokus på byggeprocessen set i lyset af industrialiseringstankegangen. På mødet vil vi høre om industrialiseringens muligheder og udfordringer set fra bygherrens, arkitektens, producentens, den traditionelle entreprenørs og ikke mindst håndværkerens side.

Deltagelse i Lean Construction-DK’s årsmøde er gratis, men kræver tilmelding senest den 3. marts via tilmeldingsblanketten.

Vel mødt!

Lean Construction-DK