Logo: Lean Construction, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Lean Construction
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Lean Construction > Medlemsmøde 08.10.2008

Medlemsmøde 08.10.2008

Inddragelse af byggepladsens kompetencer

Danske håndværkere er nogle af de bedst kvalificerede og højest uddannede i verden. Og der er masser af viden og kompetencer på de danske byggepladser, der ikke nødvendigvis udnyttes fuldt ud. I Lean Construction-DK og projekter som BygSoL og BygLOK har man arbejdet med at inddrage håndværkerne i planlægningen af byggeprocessen, men også i diskussioner af arbejdsmiljø, sikkerhed, kvalitet og generelt samarbejde på byggeprojektet. Og det har givet flotte resultater!

På mødet præsenterer Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut, eksempler og muligheder for at inddrage de kompetencer, der sidder hos folkene på pladsen, og hvordan man kan kompetenceudvikle folkene i byggeprojektet - herunder hvordan dette kan finansieres. Henriette har bl.a. en del erfaringer fra BygSoL-projektet.

Jan Buur Frederiksen og Gustav Rønsch fra Enemærke & Petersen a/s fortæller om erfaringer med inddragelse af håndværkerne for at skabe en "konstruktiv konfliktkultur" på byggepladsen. Resultatet har været en større forståelse for konflikter og ikke mindst for hinanden – lige fra bygherre til tømrersvend. Ligesom det har vist sig at være en fantastisk medspiller i LPS sammenhæng.

Sidst vil Marianne Forman fra SBi fortælle om et igangværende forskningsprojekt om sammenhængen mellem brug af Lean Construction og arbejdsmiljø. Projektets formål er at undersøge samspillet mellem nye samarbejdsformer og arbejdsmiljø i udførelsesfasen i byggebranchen, herunder hvordan arbejdsmiljøarbejdet kan få en rolle i den omstillingsproces, byggebranchen i øjeblikket er i gang med.

Afslutningsvis vil der være tid til spørgsmål og debat.

Deltagerliste
DownloadMedlemsmøde 08.10.2008 Deltagerliste (30 KB) 

Indlæg
Se indlæggene fra medlemsmødet her