Logo: Lean Construction, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Lean Construction
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Lean Construction > Årsmøde 2010 i Lean Construction-DK

Årsmøde 2010 i Lean Construction-DK

Reel værdi for bygherre - sådan gør den professionelle bygherre

Fredag den 19. marts 2010, kl. 9.00-13.00.
Teknologisk Institut, Taastrup, Indgang 1, Konferencesalen.

Lean Construction foreningen årsmøde anno 2010 har fokus på den største grundsten i hele Lean konceptet – nemlig Værdi for Bygherre.

I 2001 blev udviklingsinitiativet ”Projekt Hus: Dobbelt værdi for halv pris” lanceret under By- og Boligministeriet. Arbejdet i Projekt HUS skulle ses som en reaktion på erkendelsen af den relativt ringe udvikling i byggeriets produktivitet og kvalitet i en årrække. Hovedessensen i projektet var, at der skulle skabes dobbelt værdi for kunden/brugeren ved at have fokus på bygherrens krav, ønsker og forventninger samtidig med, at prisen i tilbuddene skulle halveres og dermed skulle byggeprocesserne forbedres betydeligt. Her næsten 10 år efter er det på tide at gøre status.

Er byggebranchen blevet bedre til at efterleve bygherrens ønsker og dermed skabe merværdi eller foregår byggeprocessen på samme vis, som før vi rundede det nye årtusinde?

Lean Construction – DK har inviteret tre at Danmarks mest markante og aktive bygherrer fra både den private og offentlige sektor til at give deres forståelse og oplevelse af værdi i byggeriet. Her vil de svare på spørgsmål som ”Hvad er værdi for en bygherre?”, ”Hvilke forventninger har vi til vores leverandører?” og ” Hvordan sikrer vi, at vi får værdi til aftalt pris?”

Foruden de tre bygherrer får årsmødet også besøg af økonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri, som vil give de fremmødte en statusrapport på byggeriets tilstand i tal og grafer. Idé & Vækst vil beskrive, hvad værdi er for mindre private bygherrer ud fra segment analyser.

Deltagelse i Lean Construction DK’s årsmøde er åbent for alle og gratis, men kræver tilmelding senest den 17. marts via tilmeldingsblanketten.

Vel mødt!