Logo: Lean Construction, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Lean Construction
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Lean Construction > Medlemsmøde: Trimmet hospitalsbyggeri i Skejby - Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

Medlemsmøde: Trimmet hospitalsbyggeri i Skejby - Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

Lean Construction - DK inviterer til medlemsmøde om

Trimmet hospitalsbyggeri i Skejby – Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

Foreningen Lean Construction - DK holder medlemsmøde hos Rådgivergruppen DNU i Århus for at høre og debattere to spændende oplæg om byggeprocessen i forbindelse med det nye hospitals-byggeri.

Eftermiddagens program ser således ud:

  • Velkomst og introduktion til foreningen og eftermiddagens program
    - arkitekt Ulrik Dybro, Arkitema.
  • Byggeproces, arbejdsmiljø, sikkerhed og trimmet byggeri på DNU
    - Chefkonsulent Kurt Egmose, Alectia.
  • Pause og networking.
  • InSite
    - Gruppeformand Ole Vagn Christiansen, 3F.
  • Debat og opsamling på de to indlæg.

Byggeprocessen
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) er Danmarks første superhospital og et af de største og mest komplicerede byggerier i nyere tid.

Rådgivergruppen DNU rådgiver, styrer og koordinerer alle aktiviteter på området. Kurt Egmose fra Alectia, der er arbejdsmiljø- og sikkerhedschef i Rådgivergruppen, fortæller: ”Der er sat nogle ambitiøse arbejdsmiljømål for byggeriet, som kun kan nås, hvis der bliver taget en række særlige initiativer såsom obligatorisk sikkerhedsintroduktion, efteruddannelse, fælles beredskabsplan, egne sikkerhedsregler, systematisk og fælles ulykkesregistrering og -forebyggelse, samt et effektivt tilsyn med alle entreprenører. Desuden er en veltilrettelagt byggeplads med en god logistik, hvor hver aktivitet sker på et veldefineret område et nødvendigt fundament for sikkerhedsarbejdet. Med omkring 150 forskellige entreprenører er det nødvendigt fra starten at definere, hvordan man vil indrette byggepladsen. Samtidig er der god økonomi i at sikre entreprenørerne velordnede rammer”.

Arkitekttegning af Skejby ny sygehus

InSite - DNU Skejby
Ole V. Christiansen - 3F, Anlægs- og Byggeri Gruppen og formand for Babel fortæller om InSite - DNU Skejby.

Projektet er et samarbejde med Det Nye Universitetshospital (DNU - Skejby Sygehus) om etablering af et mobilt læringsrum/en pavillon til efteruddannelse af de forskellige faggrupper, der skal bygge sygehuset, samt faciliteter til undervisning og tværfaglige projekter for Ingeniørhøjskolen (IHA), Arkitektskolen Aarhus (AAA) og Aarhus Tech.

Projektet finansieres af Bygge og Anlægsbranchens Udviklingsfond (BAUF), uddannelsesinstitutionerne og DNU med tilsammen ca. 2 mio. kr.

Mødet afholdes
Tirsdag d. 31. januar kl. 14-16 møde hos Rådgivergruppen DNU i Århus.

Adressen
Rådgivergruppen DNU
Hedeager 3
8200 Århus N

Tilmeldingsfrist er senest tirsdag den 28. januar 2012 på mail: lcdk@teknologisk.dk.