Logo: Lean Construction, link til forsidenLogo: Teknologisk Institut, link til forsiden
Lean Construction
  Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Lean Construction > 8.2 Ordliste

8.2 Ordliste

fagenes parade parade of trades
Udtryk for de enkelte fags følgen efter hinanden i byggeprocessen. "Snubler" de første - dvs. bliver de ikke færdige til tiden - er det de efterfølgende, der får problemet. Paraden er årsagen til, at man med PPU sætter fokus på at aktiviteterne afsluttes som planlagt.

fast track byggeri
Et byggeri hvor det drejer sig om at holde så mange beslutninger åbne så længe som muligt, samtidig med at der stræbes efter en kort byggetid med streng overholdelse af afleveringsdatoen. Et byggeri, hvor begrebet værdi får en ny betydning, idet det er den værdi, der ligger i en optimal proces og organisering, der søges.

flow
Se arbejdsflow.

forhindring constraint
Noget, der forhindrer, at en aktivitet kan udføres, dvs. betegnes som sund. En typisk forhindring for en tegneopgave er manglende input fra andre, manglende klarhed over krav til det, der skal produceres eller leveres, manglende godkendelser eller frigivelser og endvidere mangel på arbejdskraft og udstyr. Typiske forhindringer på byggeopgaver er manglende færdiggørelse af tegninger eller nødvendige forarbejder og mangel på materialer, information og direktiver. Screening af aktiviteter for parathed vil sige at bedømme status for forhindringer. At fjerne en forhindring svarer til at klargøre en aktivitet.

forhåndstest first-run study
Forhåndstest af en proces med henblik på at optimere midler, metoder og rækkefølge m.v. for udførelsen. Forhåndstester udføres 2-3 uger før den planlagte proces skal gennemføres, således at der er tid til at sørge for yderligere forarbejder og ressourcer.

formand
En funktionær, der på fagentreprenørens vegne leder arbejdet på byggepladsen. Ofte vil kun store fagentrepriser med flere sjak have en formand. Mindre entrepriser ledes ofte af konduktøren sammen med sjakbajsen.

forudgåendearbejde prerequisite work
Andre personers / gruppers bearbejdning af materialer eller information, hvor outputtet skal anvendes som input eller grundlag for dit arbejde.

Eksempel: Du har brug for at vide, hvor stort et glasareal arkitekten har regnet med for at kunne dimensionere køleudstyret.

front end planlægning front end planning
Det øverste niveau i planlægningshierarkiet, over lookaheadplanlægning. På dette niveau indsættes overordnede aktiviteter med angivelse af varighed og rækkefølge for et samlet projekt og danner derved en masterplan. Se tillige lookaheadplanlægning og bindendeplanlægning.