I mål et halvt år før tid - Det gode samarbejde gør forskellen !

Hør hvordan det på renoveringen af 493 etplans gårdhuse i Albertslund er lykkedes NCC, at skabe så godt flow i produktion og samarbejde, at de i fællesskab kunne aflevere et halvt år før tid! 


Med udgangspunkt i metodikkerne fra bl.a. Lean Construction opnåede NCC på et stort renoveringsprojekt et så optimeret flow, at de kunne levere et halvt år før tid. Det gode samarbejde og fælles fodslag imellem egne håndværkere og fagtreprenører betød at der kunne afleveres fem boliger om ugen, uden mangler og uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed.

Kom til medlemsmøde i foreningen Lean Construction Danmark, og hør mere om, hvordan det på renovering af 493 etplans gårdhuse i Albertslund er lykkedes NCC, at skabe så godt flow i produktionen og fælles fodslag mellem egne håndværkere og fagentreprenører, at det lykkedes at optimere produktionen betydeligt. Således blev der afleveret fem boliger om ugen uden mangler og uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Det er en mere end den oprindelige plan lød på!

Projektet
Albertslund Syd består af 493 etplans gårdhavehuse. Bebyggelsen er opført i 1963-1969 med brug af billig, eksperimentel og industriel byggeteknik. Med renoveringen er gårdhavehusene blevet energioptimeret og bragt op til nutidens boligstandard. Den omfattende renovering har givet hele boligområdet et betragteligt kvalitetsløft.



Programmet er:
 
Velkomst 
v. Lean Construction DK

Procesoptimering via Lean og tæt samarbejde
 v. Senior Produktionschef, Michael Jensen
 
Diskussion og dialog om erfaringer fra projektet
 
Rundvisning i området

Tak for nu, og god Lean arbejdsdag!



Tid:
Mandag d. 23. september, kl. 7.30-9.30
 
Sted:
Mødelokale Storkens kvt 12 2620 Albertslund
 
Tilmelding
Arrangementet er gratis. Tilmelding via mail på lcdk@leanconstruction.dk senest fredag d. 21 september. Ved afbud senere end d. 21. september opkræves et no-show fee på 350 kr. + moms. Bliver du forhindret, er du dog velkommen til at sende en kollega i dit sted.