Sådan overvinder du barrierer for de gode byggeprocesser

Julearrangement 2018

Hvilke barrierer står i vejen for bedre byggeprocesser i Danmark, og hvordan påvirkes de af det nye AB18? - Kan der trækkes erfaringer fra det strategiske samarbejde TRUST i hvordan barriererne er overkommet?

 

Den 6. december lancerer vi i Lean Construction DK vores rapport om barrierer for bedre byggeprocesser, hvor vi med støtte fra Boligfonden Kuben har afdækket 10 barrierer for bedre byggeprocesser. Men undervejs er vi også stødt på 10 myter om ledelses- og proceskoncepter der lever i branchen. På medlemsmødet dykker vi ned både myter og barrierer, og giver vores bud på hvordan de kan italesættes og overvindes. 

Men byggebranchen står næste år over for store forandringer. Derfor dykker vi også ned i hvordan AB18 spiller sammen med forudsætningerne for proces- og ledelseskonceptet: Lean Construction og den gode byggeproces. Kan de nye lovgivningsmæssige rammer kan være med til at udbrede og forstærke de gode byggeprocesser, eller vil AB18 skabe flere barrierer?

Til slut vil vi tage en status på Københavns Kommunes strategiske samarbejde: TRUST, der nu skal til at tage fat på 3 år. Vi har de forgange 2 år hørt om opstarten og de første resultater, men nu er erfaringsgrundlaget og resultaterne blevet mange flere, og det er det kommet værdiskabende byggeprocesser ud af. 



Programmet for eftermiddagen er:
 
Velkomst 
v. Jakob Lemming, Bestyrelsesformand Lean Construction DK

Barrierer for bedre byggeprocesser - Barrierer for og myter om proces- og ledelseskoncepter 
v. Carl Johan Christensen, Sekretariatsleder, Lean Construction DK
 
AB18: Flere barrierer, eller bedre forudsætninger for gode processer?
v. Torben Vang, CEO & Partner, LivingLean
 
TRUST status: 2 år med strategiske partnerskaber. Barrierer i forløbet, og hvordan de er håndteret?
 
Netværk, glögg og æbleskiver

 




Tid:
Torsdag d. 6 december  kl. 15.00-17.30
 
Sted:
Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 Købehavn K.
 
Tilmelding
Tilmelding via mail på lcdk@leanconstruction.dk senest onsdag d. 5 december. Ved afbud senere end den 5 december opkræves et no-show fee på 350 kr + moms. Bliver du forhindret, er du dog velkommen til at sende en kollega i dit sted.