Trimmet renovering af Danmarks nationalskatte

Hvordan trimmer de renoveringen af store almene boligprojekter, og hvilken værdi giver Lean Construction i renoveringen af en af Danmarks nationalskatte: Nyboder ? 

 
Få svar på ovenstående spørgsmål og syn for sagen, når vi den. 24 april dykker ned i erfaringer fra tre forskellige renoveringsprojekter, og får en rundvisning i renoveringen af Nyboder.

Lean Construction skaber stor værdi i renoveringsprojekter, med direkte effekt på produktivitet og samarbejde. Med udgangspunkt i de tre projekter får vi et indblik i, hvordan og hvor værktøjerne fra Lean Construction gør en forskel.

Efter oplæg og debat er der rundvisning i den store renovering af Nyboder, v. Søren Sundø fra Fogh & Følner Arkitektfirma A/S
 
Medlemsmødet stiller skarpt på 3 forskellige projekter:

  • Nyboder  - Trimmede processer skaber grundlag for den gode renovering af en af Danmarks nationalskatte.
  • Stadionkvarteret - Bedre produktivitet igennem tidlig inddragelse og involverende partnerskaber
  • Korsløkkeparken - Byg til Væksts succesfulde renovering med Lean værktøjer og fokus på ledelse og samarbejde


Efter de gode eksempler vil der være tid til at debattere, hvordan erfaringerne kan bruges fremadrettet i andre byggerier, og stille nærmere spørgsmål til de tre oplæg.



Programmet for eftermiddagen er:
 
Velkomst 

Trimmet renovering af Nyboder
 v. Søren Sundø, Fogh & Følner Arkitektfirma A/S
 
Tillidsbaserede partnerskaber som fremtidens arbejdsform
v. Anders Holst Jensen, JJW Arkitekter 
 
Bedre samarbejde og ledelse med Lean-filosofien
v. Sekretariatschef Susanne Toftager, Byg til Vækst
 
Debat 

Rundvisning i Nyboder




Tid:
Onsdag d. 24. april 2019, kl. 14.00-16.30
 
Sted:
Mødelokaler i renoveringsprojektet af Nyboder, Haregade 34-35, 1300 København K
Til den efterfølgende rundvisning i Nyboder er sikkerhedssko påkrævet. Hvis du ikke har nogle selv, kan du låne. Mere info herom følger.
 
Tilmelding
Arrangementet er gratis. Tilmelding via mail på lcdk@leanconstruction.dk senest mandag d. 22. april. Ved afbud senere end d. 22. april opkræves et no-show fee på 350 kr. + moms. Bliver du forhindret, er du dog velkommen til at sende en kollega i dit sted.